Vores fundament bygger på et grundlæggende menneskesyn, som tror på børn gør det rigtige, hvis de kan.
Dermed henter vi inspiration bl.a. fra Ross Greene og andre - der bidrager med et positivt udviklingssyn.
Vi er nysgerrige og undersøgende på den bedste praksis og vores pædagogiske børne- og læringssyn står skarpt. Vores mål er at alle børn der har gået hos os på Kalvehave- skole og børnehus, har livsmestringskompetencer og har fået udfoldet deres potentiale.
Undervisningen tilrettelægges efter børnenes niveau og behov med afsæt i viden og erfaring om de enkelte børns styrker og udfordringer.

Vi prioriterer efteruddannelse og kompetenceudvikling i medarbejdergruppen højt - og har derfor en bred specialviden indenfor diagnoser og specifikke specialpædagogiske redskaber og tilgange.
Vi møder mange forskellige diagnoser i vores dagligdag - ofte er der en kombination af flere udfordringer/behov hos vores elever, som derfor kalder på en bred viden om tilgange og pædagogiske redskaber på een gang.
Elevernes diagnoser er kun en del af det personalet lader sig informere af. Vi tager udgangspunkt i, at alle elever har brug for en specialpædagogisk tilgang med forudsigelig og struturet ramme og de sociale og faglige fællesskaber kan skabes på tværs af diagnoser.