Skal dit barn starte på Kalvehave?

Når dit barn visiteres til Kalvehave skole, vil du i første omgang have telefonisk kontakt med en leder fra Kalvehave skole.
Her vil der bl.a blive aftalt et besøg og et opstartsmøde. Til opstartsmødet vil vi sammen afdække barnets behov og hvordan vi kan lave den bedste opstart for barnet. Til mødet deltager typisk en repræsentant fra ledelsen og 1-2 medarbejdere fra det hold som barnet skal starte op på, og vi tilstræber også at den afgivende skole eller institution deltager for at gøre overgangene så nemme som muligt for barnet.
Barnets opstart på skolen følges nøje, og vi afvikler altid et opfølgende opstartsmøde indefor barnets første tre måneder.